Free shipping on orders above 700DKK to DK and EU Countries

Sustainability

Motivation

HELENE STAHL HOLM blev grundlagt efter jeg blev raskmeldt fra en længere sygemelding med stress. 
Som nyuddannet designer fik jeg arbejde som designassistent hos et af landets mange kommercielle modehuse. 
Dette skulle være et sted hvor jeg skulle prøve faget af, opleve den meget kommercielle del indefra og lære af det, for senere at kunne bruge de erfaringer til at starte selv. 
Så langt nåede jeg ikke. Efter 8 måneder knækkede filmen og jeg måtte langtidssygemelde mig med galoperende stress. 

Miljø

Når man taler om bæredygtighed i modebranchen ser man typisk på de miljømæssige og de sociale aspekter. De miljømæssige aspekter handler om, hvor mange kemikalier og liter vand det kræver at producere tekstiler, hvor mange forskellige steder de forskellige dele af et stykke tøj er fløjet fra for at bliver samlet det sidste sted og herefter fløjet verden rundt for at blive solgt. Det handler om hvilke fibre tekstilet består i, og dermed hvor lang levetiden for tekstilet er, og hvordan det herefter kan eller ikke kan genanvendes.

Social 

De sociale aspekter handler om hvilke arbejdsforhold produktionsmedarbejderne har. Hvor lange arbejdsdage har de, hvilken løn får de, hvilke sikkerhedsforanstaltninger har man gjort sig i forbindelse med ulykker på arbejdsstedet osv. Typisk i dette tilfælde ser man på de arbejdende i produktionslandene, som i den kommercielle del af branchen oftest er i Kina eller Bangladesh... - Men vi har altså også et kæmpe problem i Danmark, hvor designerne bliver presset til det yderste, fordi der skal leveres et umenneskeligt højt antal kollektioner hvert år. Kreativitet bliver betragtet som en bestillingsvare frem for en gave der opstår uventet. Rigtig mange designere bliver syge med stress i Danmark.
-
De værdier der hersker i HELENE STAHL HOLM er langsommelighed, kvalitet og livsglæde.
 

Materialer 

Alt det stof der bliver brugt er rester andre ikke kunne bruge. Jeg opkøber ruller der passer ind i mit koncept og farveunivers. Dette betyder at der ikke er uendelig mulighed for at producere mine styles, hvilket jeg synes tilfører noget unikt og eksklusivt til hver style. 
Knapper opkøber jeg fra en kvinde som elsker at samle på knapper fra genbrugsbutikker og andre steder for derefter at sortere dem og sælge dem videre. Derfor er knapperne på mine skjorter næsten altid lidt forskellige, dog holdt i samme nuance og stilart.
Emballagen jeg bruger til forsendelsen er ligeledes genanvendt. Jeg samarbejder med en virksomhed som i stedet for at aflevere deres papkasser til genbrug, gemmer dem til mig. Derfor vil en pakke fra HELENE STAHL HOLM typisk have tapemærker og skrammer, men indholdet vil altid være pakket med lækkert silkepapir, så det er ligesom at åbne en gave.
 
And for that reason, the 12th SDG is our main SDG.
12 - RESPONSIBLE CONSUMPTION AND PRODUCTION
www.globalgoals.org